Tilbage til forsiden
Hent PDF-fil til pæn udskrift

Resultat af søgning på: M Methylbromid

 26
 1062
 

         

Farveløs gas/væske med ingen eller sødlig karakteristisk lugt.
Transporteres i fordråbet tilstand.
Der findes også indsatskort for Methylbromid med chlorpicrin.

Farlige egenskaber

 
  BrandfareStoffet selvantænder ved kontakt med letmetaller.
  EksplosionsfareDampene danner eksplosive blandinger med luft, men i lukkede rum overskrides øvre antændelsesgrænse let.
  IndåndingsfareGiftig. Ved brand dannes ætsende og giftigt hydrogenbromid - se indsatskortet.
  SundhedsfareGiftig.
  Forhold over for vandStoffet er moderat opløseligt i vand.
  MiljøfareMeget giftig for vandmiljøet. Farlig for ozonlaget.
  Specielle risiciGassen kan forårsage kroniske sundhedsskader.

Personlig beskyttelse

  Inden for
  SikkerhedsafstandenNormal indsatsbeklædning og fuld åndedrætsbeskyttelse.
 
  Direkte kontaktKemikalieindsatsdragt, som ifølge producenten er egnet til beskyttelse mod stoffet. Dragten bør suppleres med isolerende beskyttelse ved håndtering af flydende gasser.
 
  Rensning eller dekontamineringForurenet personligt beskyttelsesudstyr renses med vand og sæbe.

Indsats

 
  SikkerhedsafstandMindst 300 m.
Ved gasudvikling som følge af kemisk reaktion: Mindst 100 m.
Under personredning: Mindst 50 m.
  Spild på landTildæk afløb. Inddæm med sand eller jord. Afdampning kan mindskes ved dækning med plastfolie. Gasskyen kan forsøges slået ned med vandtåge. Forsøg at vende beholderen således, at hullet befinder sig over væskeoverfladen og væskeudstrømningen derved standses. Den kraftige gasudstrømning vil fortsætte til beholderindholdet ved fordampning er afkølet til stoffets kogepunkt. Genkondenser gas-aerosolblandingen ved tildækning af beholder med presenning eller ved opsamling af udstrømmende gas-aerosolblanding i genkondenseringstragt. Pump/øs spildet op. Opsaml i egnede beholdere, der er forsynet med sikkerhedsspuns eller sikkerhedslåg, eller foretag kontrolleret afdampning. Rens afløb med store mængder vand. Udluft afløb og lavtliggende områder. Ved spild i afløb underrettes kloakvæsenet og miljømyndigheden. Ved spild på jord underrettes miljømyndigheden.
  Spild i vandStands udstrømningen. Gasskyen kan slås ned med vandtåge. Underret miljømyndigheden.
  BrandStop gasudstrømningen inden brand slukkes, ellers er der fare for genantændelse. Små brande slukkes med kulsyresne eller pulverslukningsmiddel. Ellers kontroller afbrændingen og sluk brand i omgivelserne med vand. Afkøl lukkede beholdere med vand.
  SlukningsvandStoffet er moderat opløseligt i vand. Afhængig af koncentrationen af stoffet er slukningsvandet farligt affald.
  MiljøsaneringFjern forurenet jord. Rester på andet forurenet område fjernes ved fordampning.
  MaterielrengøringSæbevask. Skyl efter med flere hold vand. Skyllevand opsamles og behandles som slukningsvand. Forurenet læder kan ikke saneres.

Symptomer

  Methylbromid virker berusende og bedøvende samt påvirker luftvejene.
  Farlige koncentrationerDet umiddelbart farlige niveau i luft for liv og helbred er 250 ppm.
AEGL-2 (30 minutter): 380 ppm.
AEGL-3 (30 minutter): 1.300 ppm.
Udsættelse for 200 - 500 ppm: Forgiftning.
  IndåndingTre til tolv timer efter udsættelse: Hovedpine, kvalme, træthed og eventuelt store pupiller. Ved stor udsættelse: Krampe, døsighed og bevidstløshed.
  HudFlere timer efter udsættelse: Svie, rødme og blærer. Kan optages gennem huden.
  ØjneSvie og brændende fornemmelse.
  Indtagelse-

Førstehjælp

  GenereltTilskadekomne anbringes i frisk luft. Ved vejrtrækningsstop gives kunstigt åndedræt. Bevidstløse med bevaret vejrtrækning lejres i stabilt sideleje og holdes varme. Ethvert forsøg på at fremkalde opkastning og indgivelse af væske til bevidstløse undlades. Ved bevidstheds- eller kredsløbspåvirkning gives oxygenbehandling.
  IndåndingIkke-bevidstløse personer lejres varmt og bekvemt halvsiddende. Hurtig lægehjælp.
  HudForurenet hud skylles længe og grundigt med vand, efterfulgt af sæbevask. Forfrysningsskader kræver lægehjælp.
  ØjneSkyl straks med vand og fortsæt, indtil læge overtager behandlingen. Spil øjet grundigt op. Fjern kontaktlinser.
  Indtagelse-
  Forslag til lægeStoffet virker irriterende og påvirker centralnervesystemet.
Efter indånding er der ved stor udsættelse fare for glottis- og lungeødem. Ved udtalte symptomer fra luftvejene kan glukokortikoid og bronkodilatator gives ved inhalation. Ved alvorlig forgiftning er der fare for acidose, nyresvigt og leverskade.
Ved brand dannes hydrogenbromid. Cave: Akut glottis- og lungeødem.

Mærkning

  BrugermærkningFare. Mistænkt for at forårsage genetiske defekter. Giftig ved indånding. Giftig ved indtagelse. Kan forårsage organskader ved længerevarende eller gentagen eksponering. Forårsager alvorlig øjenirritation. Kan forårsage irritation af luftvejene. Forårsager hudirritation. Meget giftig for vandlevende organismer. Farlig for ozonlaget.
  TransportmærkningUN 1062, klasse 2, emballagegruppe -. Fareseddel 2.3.

Data

  FormelCH3Br  Flygtighedgas
  Molekylvægt95  Flammepunkt-
  Cas-nummer74-83-9  Antændelsestemperatur537 °C
  Farenummer26  Antændelsesgrænser10 - 16 v/v %
  UN-nummer1062   Brandfareklasse-
  Smeltepunkt-94 °C  Opløselighed i vand17,5 g/l
  Kogepunkt4 °C  Grænseværdi5 ppm (20 mg/m3)
  Massefylde1,7 (vand = 1)  Lugtgrænse21 - 1.030 ppm
  Dampmassefylde3,3 (luft = 1)  LD500,4 mg/kg (oral-rotte) , vedtagen værdi
  Damptryk189 kPa  LC500,004 mg/l i 4 timer
, vedtagen værdi